Velkommen

Kontoruniverset på Marselis Boulevard 1, 8000 Aarhus C
Ring til Lone på +45 30486858

Åben siden  1. september 2017

Velkommen til ViGu.dk – et professionelt kontorunivers med fokus på networking, synergi og vidensdeling.

Signalværdi og branding har stor betydning for din virksomhed. I Kontoruniverset får du de optimale rammer på den attraktive og prominente kontoradresse Marselis Boulevard 1, 8000 Aarhus C.

Kontoruniverset tilbyder lækre, lyse lokaler med en god blanding af lukkede kontorer og åbne kontormiljøer. I de åbne kontormiljøer deles kontorpladser i lokaler med 4-8 andre, samt naturligvis alle de gode fællesfaciliteter. De 6 lukkede kontorer egner sig til  1–3 eller 1-6 arbejdspladser.

Fællesfaciliteter består bland andet af afslapningsområde, stor kantine med plads til ca. 30 personer samt mindre tekøkken. To møderum til 4 – 6 personer og et større til 8 personer. Desuden er der mulighed for at leje et stort undervisningslokale. Foruden naturligvis gode køkken- og toiletfaciliteter.

Lokalerne er klar ved indflytning, og du betaler en fast månedlig pris. Du slipper for administrativt og praktisk besvær.

Hos Kontoruniverset får du præsentable lokaler og møderum, så også den mindre virksomhed fremstår professionel. Indretningen indbyder til ”kunstpauser” med plads til netværk, samarbejde og professionel sparring, med mulighed for at skabe sociale og arbejdsmæssige relationer.

Hos Kontoruniverset er omgivelserne optimeret til at motivere og skabe grobund for vækst i de respektive virksomheder.Kontoruniverset er et kontor hvor omgivelserne giver plads til relationer, trivsel og arbejdsglæde. Som lejer hosKontoruniverset får du et professionelt ansigt udadtil.

Kontakt os hvis du har lyst til at blive en del af netværket ViGu.dk, på +45 30486858 eller send en besked på mail post@vigu.dk

Priser

Priser

Eget kontor, hvor du kan være en del af fællesskabet med netværk og sparring, og benytte Kontoruniverset´s øvrige faciliteter som køkken, møderum og undervisningslokale. Du kan lukke døren og koncentrere dig, når der er behov for det og låse når du forlader dit kontor. Eller du kan åbne døren og være en del af  Kontoruniverset´s inspirerende og dynamiske arbejdsmiljø.

5.600 kr. (jan 2017) plus moms for eget kontor med plads til 1-3 medarbejder.

11.800 kr. (jan2017) plus moms for eget kontor med plads til 1-6 medarbejder.

Kontoruniverset tilbyder gratis at hjælpe med indretningen enten med dine egne møbler eller du kan leje Kontoruniverset´s møbler, som du kan leje mod et tillæg.

Kontorplads i åbent miljø med 4-8 andre lejere. Du få stillet skrivebord, god kontorstol, skrivebordslampe og reol til rådighed og herudover kan du benytte Kontoruniverset´s øvrige faciliteter som køkken, sparring, netværk, møderum og undervisningslokale.

2.400 kr. (jan 2017) plus moms pr. kontorplads i åbent miljø.

Vilkår

3 måneders depositum + første måneds husleje, ved underskrift af lejekontrakt.

Følgende måneder faktureres midt i måneden, og huslejen forfalder den 1. i måneden – huslejen for maj forfalder med andre ord til betaling 1. maj.

Du har som lejer 3 måneders opsigelse til den 1. i en måned.

Huslejen reguleres med 3% om året.

Til vedligehold af fællesarealer, mødelokaler, tekniske installationer mm. trækkes der hver måned 100 kr. fra dit depositum.

Du har ikke ret til at videre-fremleje dit lejemål uden skriftlig aftale med os.

Ved normale lejebetingelser for kontorlejemål, vil du typisk skulle betale 6 måneders depositum + 3 måneders husleje forud, og ofte er disse lejekontrakter med flere års uopsigelighed.

Ejendommen

Marselis Boulevard 1

Kontoruniverset ligger særdeles centralt nær det attraktive Frederiksbjerg og 5 minutter fra Marselisborg strand og skov.

Beliggenhed med gode tilkørselsforhold  kun 3 lyskryds fra motorvejen E45 og 10 minutters gang fra banegården. Så uanset hvor du kommer fra, er der let adgang til ejendommen, ligesom ejendommen er let at finde for dine kunder.

Der er 5 parkeringspladser på matriklen der gratis kan benyttes af dig og dine kunder, 2 stk. med 1 times parkering ved hovedøren, og gode muligheder for parkering i de omkringliggende gader.

Kontoruniverset er beliggende i den tidligere Amtsgård, en smuk rødstens ejendom fra 1942. Ejendommen er tegnet af Kongelig bygningsinspektør, arkitekt Ejnar Packness. Ejnar Packness havde sit virke i Aalborg og er blandt andet kendt for aktuelle Svinkløv Badehotel, Hasseris Kirke og jernbanestationerne i Havbro, Farsø, Fandrup, Ullits og Hvalpsund på Aars-Hvalpsundbanen.

Ejendommen har mange fine detaljer og en god lofthøjde. Gulve er sildebensparket. Kontorerne stilfuldt moderniseret med respekt for ejendommens karakter og alder.

Hos Kontoruniverset er omgivelserne designet med hovedvægt på trivsel og arbejdsglæde, til dig som ønsker en prominent adresse og gode smagfulde ramme med mange faciliteter og et godt og levende arbejdsmiljø.

Din virksomhed kan flytte ind i eksklusive lokaler uden bekymring om internet, rengøring, køkkenfaciliteter, møde- og undervisningslokale. Nem opstart med lave startomkostninger og gennemsigtige månedlige driftsomkostninger.

Kontoruniverset er en spændende mulighed for iværksættere, mindre og mellemstore virksomheder.

Er det noget for dig så ring til Lone på +45 30486858

Netværk

Connect

Der er gode grunde til, at der tales meget om netværk i erhvervslivet. Et godt netværk giver adgang til en bred vifte af viden og ekspertise. Netværk og kollegaer er også med til at holde ens viden opdateret. Netværk giver adgang til gode råd og til samarbejdspartnere.

ViGu.dk´s kontorunivers har en lang række faciliteter og muligheder, og du bestemmer selv i hvilken udstrækning du ønsker at benytte dig af disse.

Vi mødes i kantinen kl. 12 hvor vi spiser vores madpakker og styrker vores netværk.
Hver fredag spiser vi morgenmad sammen og mødes til faglig og social netværk og sparrer med hinanden. 

Hos Kontoruniverset er ambitionen, at du får adgang til gode kollegaer og deres viden, samt til virksomheder, der arbejder inden for en bred vifte af forretningsområder. Du bliver en del af et netværk bestående af eksperter og mulige samarbejdspartnere, der kan løfte din virksomhed meget længere, end du kan løfte den alene.

Indretningen i Kontoruniverset understøtter og ansporer til netværk. Du skal dog være klar over, at netværk ikke er gratis. Du tilfører det samlede netværk i Kontoruniverset din ekspertise – og får adgang til Kontoruniverset´s netværkets samlede ekspertise. Det daglige netværk i omgivelserne, når vi kl. 12 mødes til frokost eller fredag morgen når vi mødes til morgenmad er en investering, men hvis vi ser på udbyttet af at være med i et netværk i forhold til investeringen, står kontoen i plus.

Netværk er andet end bløde værdier: Vi deler også en 50/50 Mbit/s internetforbindelse.

Kontakt

Central beliggenhed - 3 lyskryds fra motorvejen E45

Beliggenhed med særdeles gode tilkørselsforhold med kun 3 lyskryds til motorvejen E45 og 10 minutters gang fra banegården. Så uanset hvor du kommer fra, er der let adgang og let at finde for dine kunder.

Der er 5 parkeringspladser på matriklen der gratis kan benyttes for dig og dine kunder, indkørsel fra Meyers Vej enten fra Marselis Boulevard (hvis du kører i retning mod havnen) eller fra Strandvejen. Samt 2 stk. 1 times parkering ved hoveddør og gode  parkeringsmuligheder i de omkringliggende gader.